Bosko

Hoseas 14

Dansk Bibel 1871

1Samaria skal bøde, thi den har været genstridig imod Gud; de skulle falde ved Sværdet, deres spæde Børn skulle knuses og deres frugtsommelige Kvinder sønderrives.

2Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgerning.

3Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgerning og modtag det gode, saa ville vi i Stedet for med Øksne betale dig med vore Læber.

4Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste og ikke ydermere sige „vor Gud‟ til vore Hænders Gerning; thi hos dig finder den faderløse Barmhjertighed.

5Jeg vil læge deres Frafald, jeg vil elske dem frivilligt; thi min Vrede har vendt sig fra dem.

6Jeg vil være Israel som Duggen, han skal blomstre som Lillien og slaa sine Rødder som Libanon.

7Hans Skud skulle brede sig ud, og hans Herlighed skal være som Olietræet, og han skal dufte som Libanon.

8De, som sidde under hans Skygge, skulle vende tilbage, de skulle bringe Korn til Live og blomstre som Vintræet; hans Ihukommelse skal være som Vin fra Libanon.

9Efraim! hvad har jeg fremdeles at gøre med Afguder? jeg har bønhørt ham, og jeg beskuer ham; jeg vil være som en grønnende Cypres, din Frugt er funden at være af mig. Hvo er viis, at han forstaar disse Ting? og forstandig, at han kender dem? thi Herrens Veje ere rette, og de retfærdige vandre paa dem, men Overtrædere falde paa dem.

Dansk Bibel 1871 — fri af ophavsret.

Tag Bibelen med dig

I Bosko-appen har du altid Bibelen i lommen — marker kapitler som læst, så du altid ved, hvor du er nået til, fremhæv og genlæs dine yndlingsvers, søg i hele teksten, og skift mellem 30 oversættelser, der er fri af ophavsret.