Salmerne 92

¹En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

²Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

³at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

⁴paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

⁵Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

⁶Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

⁷En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

⁸Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

⁹Men du, Herre, er høj evindelig.

¹⁰Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

¹¹Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

¹²Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

¹³Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

¹⁴De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

¹⁵De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.