Højsangen 1

¹Højsangen, som er af Salomo.

²Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.

³Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.

⁴Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.

⁵Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.

⁶Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.

⁷Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.

⁸Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!

⁹Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!

¹⁰Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.

¹¹Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.

¹²Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.

¹³Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.

¹⁴Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.

¹⁵Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.

¹⁶Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.

¹⁷Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.