Today's Readings
The Scripture readings appointed for today, with the full text in your language. Follow the daily readings for your tradition, every morning, in the Bosko app.
Morning Prayer — First Lesson
Proverbs 23
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt, og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed. Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad. Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil! Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen. Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter! Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig. Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord. Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab. Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre! Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig. Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord! Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf. Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig, og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished. Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt! Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres. Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen. Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød. Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter. Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel. Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand. Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham. Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig! Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje. Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd. Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene. Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne? De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik. Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned. Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk; dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting; og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten: „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
Morning Prayer — Second Lesson
Luke 19
Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem. Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig. Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst. Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej. Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟ Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde. Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟ Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟ Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn; thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟ Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne. Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen. Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer. Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os. Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet. Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til. Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer. Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund. Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer. Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde. Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede. Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede; hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente? Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund. Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund. Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟ Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem. Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde: „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid! Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟ Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem. Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟ Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟ Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa. Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen. Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde: „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟ Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟ Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟ Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde: „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne. Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra; og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟ Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte, og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟ Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel. Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Evening Prayer — First Lesson
Proverbs 24
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem! Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd. Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det; og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods. En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft. Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse. Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund. Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand. Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk. Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe. Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage! Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning? Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane; lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres. Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem! Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken. Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler; at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig. Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige! Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes. Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer! Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den? Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt. Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham. Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem. Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord. Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus! Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber? Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning. Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard, og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt. Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom: At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —, saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
Evening Prayer — Second Lesson
Colossians 3
Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden. Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. Naar Kristus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed. Saa døder da de jordiske Lemmer, Utugt, Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. I dem vandrede ogsaa I fordum, da I levede deri. Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund. Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det; hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle. Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I! Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand. Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige! Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren. I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem! I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren. I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet. I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren. Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker, da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene. Thi den, som gør Uret, skal faa igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.
Readings follow the 1662 Book of Common Prayer (public domain). Scripture text is in the public domain. (Dansk Bibel 1871)
Today's readings, every morning
Bosko brings the daily readings for your tradition to your day — with a reflection, the full Bible in 30 translations, and the liturgical calendar, in 18 languages.
