Today's Readings
The Scripture readings appointed for today, with the full text in your language. Follow the daily readings for your tradition, every morning, in the Bosko app.
Morning Prayer — First Lesson
Lamentations 2
Hvorledes har Herren indhyllet Zions Datter med Mørke i sin Vrede? han har kastet Israels Herlighed fra Himmelen til Jorden, og han kom ikke sine Fødders Fodskammel i Hu paa sin Vredes Dag. Herren har opslugt og ikke sparet nogen af Jakobs Boliger, han har nedbrudt Judas Datters Befæstninger i sin Fortørnelse, han har nedkastet dem til Jorden; han har vanhelliget Riget og dets Fyrster. Han har afhugget hvert Horn i Israel i sin brændende Vrede, han har draget sin højre Haand tilbage over for Fjenden; og der brændte i Jakob som en Ildslue, den har fortæret trindt omkring. Han har spændt sin Bue som en Fjende, han har stillet sig med sin højre Haand som en Modstander og har ihjelslaget alle dem, som vare en Lyst for Øjnene; han udøste sin Harme i Zions Datters Paulun som en Ild. Herren er bleven som en Fjende, han har opslugt Israel, han har opslugt alle dens Paladser, ødelagt dens Befæstninger og voldet Judas Datter megen Sorg og Bedrøvelse. Og han har med Vold nedrevet sit Gærde som en Haves, forstyrret sin Festforsamling; Herren har ladet Festforsamling og Sabbat glemmes i Zion og foragtet Konge og Præst i sin Vredes Heftighed. Herren har forkastet sit Alter, ringeagtet sin Helligdom, overgivet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand; man opløftede en Røst i Herrens Hus, som var det en Festforsamlings Dag. Herren har besluttet at ødelægge Zions Datters Mur, han har udstrakt en Maalesnor; han har ikke draget sin Haand tilbage fra Ødelæggelsen; og han lod Værn og Mur sørge; sammensunkne ligge de begge. Hendes Porte sank i Jorden, han ødelagde og sønderbrød hendes Portstænger; hendes Konger og hendes Fyrster ere iblandt Hedningerne; der er ingen Lov, selv hendes Profeter finde ikke Syn fra Herren. Zions Datters Ældste sidde paa Jorden, de ere tavse; de kastede Støv over deres Hoved, iførte sig Sæk; Jerusalems Jomfruer sænkede deres Hoved ned imod Jorden. Mine Øjne forsmægte af Graad, mine Indvolde syde, min Lever er udgydt paa Jorden formedelst mit Folks Datters Ødelæggelse, idet de spæde og diende Børn vansmægte paa Stadens Gader. De sige til deres Mødre: Hvor er Korn og Vin? idet de vansmægte som saarede paa Stadens Gader, idet de udaande deres Sjæl i deres Moders Skød. Hvad skal jeg vidne for dig, hvorved skal jeg ligne dig, Jerusalems Datter? hvad skal jeg agte dig lig, at jeg kan trøste dig, du Jomfru, Zions Datter? thi din Ødelæggelse er stor som Havet; hvo kan læge dig? Dine Profeter havde tomme og daarlige Syner angaaende dig, og de aabenbarede ikke din Misgerning, saa at de afvendte dit Fangenskab; men deres Syner om dig vare tomme Spaadomme og Forførelse. Alle de, som gaa forbi ad Vejen, klappe i Hænderne over dig, de spotte og ryste med deres Hoved over Jerusalems Datter: Er det den Stad, hvilken man sagde at være hel dejlig, al Jordens Glæde? Alle dine Fjender opspile deres Mund imod dig, de spotte og skære Tænder; de sige: Vi have opslugt den; dette er kun den Dag, som vi biede efter, vi have fundet, vi have set det. Herren har gjort det, som han havde besluttet, han har udført sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han har nedbrudt og ikke sparet; og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøjede dine Modstanderes Horn. Deres Hjerte raabte til Herren: O Zions Datters Mur! lad Taarerne strømme ned som en Bæk Dag og Nat, giv dig ingen Hvile, lad din Øjesten ikke være rolig! Staa op, raab højt om Natten, med Begyndelsen af Nattevagterne, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Ansigt; opløft dine Hænder til ham for dine spæde Børns Liv; thi de vansmægte af Hunger paa alle Gadehjørner. Herre! se og sku, hvem du har handlet saaledes med; mon Kvinder skulle æde deres Livsfrugt, de spæde Børn, som man bærer paa Hænderne? mon Præst og Profet skulle ihjelslaas i Herrens Helligdom? Der ligger paa Jorden i Gaderne ung og gammel, mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne for Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke. Du kalder som til en Festforsamlings Dag Rædsler over mig trindt omkring fra, og der er ingen, som undkom eller blev tilovers paa Herrens Vredes Dag; dem, som jeg havde baaret paa Hænderne og opdraget, dem har min Fjende gjort Ende paa.
Morning Prayer — Second Lesson
Acts 11
Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde modtaget Guds Ord. Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde: „Du er gaaet ind til uomskaarne Mænd og har spist med dem.‟ Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde: „Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg saa i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig. Jeg stirrede paa den og betragtede den og saa da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. Og jeg hørte ogsaa en Røst, som sagde til mig: Staa op, Peter, slagt og spis! Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund. Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt! Og dette skete tre Gange; saa blev det igen alt sammen draget op til Himmelen. Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea. Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaa med dem uden at gøre Forskel. Men ogsaa disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus. Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen staa i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente! Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses. Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligaand paa dem ligesom ogsaa paa os i Begyndelsen. Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligaand. Naar altsaa Gud gav dem lige Gave med os, da de troede paa den Herre Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?‟ Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: „Saa har Gud ogsaa givet Hedningerne Omvendelsen til Liv.‟ De, som nu vare blevne adspredte paa Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene. Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte ogsaa til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus. Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren. Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia. Da han nu kom derhen og saa Guds Naade, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren. Thi han var en god Mand og fuld af den Helligaand og Tro. Og en stor Skare blev ført til Herren. Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia. Og det skete, at de endog et helt Aar igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne. Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia. Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken ogsaa kom under Klaudius. Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa; hvilket de ogsaa gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas's og Saulus's Haand.
Evening Prayer — First Lesson
Lamentations 3
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris. Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys. Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag. Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben. Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje. Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed. Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar. Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn. Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede. Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul. Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde. Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen. Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer. Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag. Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske. Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode. Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren. Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde! Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre. Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe: Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende. Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor. Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham. Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham. Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse. Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom. Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham. Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning. Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse. Thi Herren skal ikke forkaste evindelig. Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed. Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn. For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder, for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt, for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned. Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det? Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund? Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder! Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren! Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen! Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke. Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke, Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem. Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene. Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os. Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang. Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang. Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse, indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen. Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre. Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund. De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig. Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig. Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe. Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab! Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke! Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv. Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag! Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig. Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig, mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag. Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang. Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning. Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til. Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Evening Prayer — Second Lesson
James 3
Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, saasom I vide, at vi skulle faa en desto tungere Dom. Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme. Men naar vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, saa dreje vi ogsaa hele deres Legeme. Se, ogsaa Skibene, endskønt de ere saa store og drives af stærke Vinde, drejes med et saare lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu staar. Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand! Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur; men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift. Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed. Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa. Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld? Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en salt Kilde give fersk Vand. Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden! Dette, er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk; thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel. Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt. Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.
Readings follow the 1662 Book of Common Prayer (public domain). Scripture text is in the public domain. (Dansk Bibel 1871)
Today's readings, every morning
Bosko brings the daily readings for your tradition to your day — with a reflection, the full Bible in 30 translations, and the liturgical calendar, in 18 languages.
