Dagens læsninger

Morgenbøn — første læsning

Wisdom 1

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

Love righteousness, you⌃ that be judges of the earth, Think you⌃ of the Lord with a good mind, And in singleness of heart seek you⌃ him; Because he is found of those who tempt him not, And is manifested to those who do not distrust him. For crooked thoughts separate from God; And the supreme Power, when it is brought to the proof, puts to confusion the foolish: Because wisdom will not enter into a soul that deviseth evil, Nor dwell in a body that is held in pledge by sin. For a holy spirit of discipline will flee deceit. And will start away from thoughts that are without understanding, And will be put to confusion when unrighteousness has come in. For wisdom is a spirit that loves man, And she will not hold a blasphemer guiltless for his lips; Because God bears witness of his reins, And is a true overseer of his heart, And a hearer of his tongue: Because the spirit of the Lord has filled the world, And that which holds all things together has knowledge of every voice. Therefore no man that utters unrighteous things will be unseen; Neither will Justice, when it convicts, pass him by. For in the midst of his counsels the ungodly will be searched out; And the sound of his words will come to the Lord To bring to conviction his lawless deeds: Because there is an ear of jealousy that listens to all things, And the noise of murmurings is not hid. Beware then of unprofitable murmuring, And refrain your tongue from backbiting; Because no secret utterance will go on its way void, And a mouth that belies destroys a soul. Court not death in the error of your life; Neither draw upon yourselves destruction by the works of your hands: Because God made not death; Neither delights he when the living perish: For he created all things that they might have being: And the generative powers of the world are healthsome, And there is no poison of destruction in them: Nor has Hades royal dominion upon earth, For righteousness is immortal: But ungodly men by their hands and their words called death to them: Deeming him a friend they consumed away, And they made a covenant with him, Because they are worthy to be of his portion.

Morgenbøn — anden læsning

Markus 16

Og da Sabbaten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og salve ham. Og meget aarle paa den første Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var staaet op. Og de sagde til hverandre: „Hvem skal vælte os Stenen fra Indgangen til Graven?‟ Og da de saa op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi den var meget stor). Og da de kom ind i Graven, saa de en Yngling sidde ved den højre Side, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes. Men han siger til dem: „Forfærdes ikke! I lede efter Jesus af Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stedet, hvor de lagde ham. Men gaar bort, siger til hans Disciple og til Peter, at han gaar forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han har sagt eder.‟ Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelse betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede. [Men da han var opstanden aarle den første Dag i Ugen, aabenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde Aander. Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham, og som sørgede og græd. Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke. Men derefter aabenbaredes han for to af dem paa Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud paa Landet. Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de. Siden aabenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Haardhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden. Og han sagde til dem: „Gaar ud i al Verden og prædiker Evangeliet for al Skabningen! Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt. Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Aander; de skulle tale med nye Tunger; de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; paa syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes.‟ Saa blev Herren, efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Haand. Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.]

Aftenbøn — første læsning

Wisdom 2

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

For they said within themselves, reasoning not aright, Short and sorrowful is our life; And there is no healing when a man comes to his end, And none was ever known that gave release from Hades. Because by mere chance were we born, And hereafter we will be as though we had never been: Because the breath in our nostrils is smoke, And while our heart beats reason is a spark, Which being extinguished, the body will be turned into ashes, And the spirit will be dispersed as thin air; And our name will be forgotten in time, And no man will remember our works; And our life will pass away as the traces of a cloud, And will be scattered as is a mist, When it is chased by the beams of the sun, And overcome by the heat thereof. For our alloted time is the passing of a shadow, And our end retreats not; Because it is fast sealed, and none turns it back. Come therefore and let us enjoy the good things that now are; And let us use the creation with all our soul as youth’s possession. Let us fill ourselves with costly wine and perfumes; And let no flower of spring pass us by: Let us crown ourselves with rosebuds, before they be withered: Let none of us go without his share in our proud revelry: Everywhere let us leave tokens of our mirth: Because this is our portion, and our lot is this. Let us oppress the righteous poor; Let us not spare the widow, Nor reverence the hairs of the old man gray for length of years. But let our strength be to us a law of righteousness; For that which is weak is found to be of no service. But let us lie in wait for the righteous man, Because he is of disservice to us, And is contrary to our works, And upbraids us with sins against the law, And lays to our charge sins against our discipline. He professes to have knowledge of God, And names himself servant of the Lord. He became to us a reproof of our thoughts. He is grievous to us even to behold, Because his life is unlike other men’s, And his paths are of strange fashion. We were accounted of him as worthless metal, And he abstains from our ways as from uncleannesses. The latter end of the righteous he calls happy; And he vaunts that God is his father. Let us see if his words be true, And let us try what shall befall in the ending of his life. For if the righteous man is God’s son, he will uphold him, And he will deliver him out of the hand of his adversaries. With outrage and torture let us put him to the test, That we may learn his gentleness, And may prove his patience under wrong. Let us condemn him to a shameful death; For he will be visited according to his words. Thus reasoned they, and they were led astray; For their wickedness blinded them, And they knew not the mysteries of God, Neither hoped they for wages of holiness, Nor did they judge that there is a prize for blameless souls. Because God created man for incorruption, And made him an image of his own proper being; But by the envy of the devil death entered into the world, And those who are of his portion make trial thereof.

Aftenbøn — anden læsning

2. Korintherbrev 12

Rose mig maa jeg. Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Aabenbarelser fra Herren. Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden (om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det) blev bortrykket indtil den tredje Himmel. Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det), at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale. Af en saadan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed. Thi vel bliver jeg ikke en Daare, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig. Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Aabenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig. Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte vige fra mig; og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.‟ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig. Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk. Jeg er bleven en Daare. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke staaet tilbage i noget for de saare store Apostle, om jeg end intet er. En Apostels Tegn bleve jo udførte iblandt eder under al Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger. Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret! Se, dette er nu tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene. Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser, ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, naar jeg elsker eder højere, elskes mindre? Men lad saa være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List! Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder? Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor? Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Aasyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld. Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier, at min Gud, naar jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.