Dagens læsninger

Morgenbøn — første læsning

Sirach 12

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

If you do good, know to whom you do it; And your good deeds will have thanks. Do good to a godly man, and you will find a recompense; And if not from him, yet from the Most High. There will no good come to him that continueth to do evil, Nor to him that gives no alms. Give to the godly man, And help not the sinner. Do good to one that is lowly, And give not to an ungodly man: Keep back his bread, and give it not to him, Lest he overmaster you thereby: For you will receive twice as much evil For all the good you will have done to him. For the Most High also hates sinners, And will repay vengeance to the ungodly. Give to the good man, And help not the sinner. A man’s friend will not be fully tried in prosperity; And his enemy will not be hidden in adversity. In a man’s prosperity his enemies are grieved; And in his adversity even his friend will be separated from him. Never trust your enemy: For like as the brass rusts, so is his wickedness. Though he humble himself, and go crouching, Yet take good heed, and beware of him, And you will be to him as one that has wiped a mirror, And you will know that he has not utterly rusted it. Set him not by you, Lest he overthrow you and stand in your place; Let him not sit on your right hand, Lest he seek to take your seat, And at the last you acknowledge my words, And be pricked with my sayings. Who will pity a charmer that is bitten with a serpent, Or any that come near wild beasts? Even so who will pity him that goes to a sinner, And is mingled with him in his sins? For a while he will abide with you, And if you give way, he will not hold out. And the enemy will speak sweetly with his lips, And in his heart take counsel how to overthrow you into a pit: The enemy will weep with his eyes, And if he find opportunity, he will not be satiated with blood. If adversity meet you, you will find him there before you; And as though he would help you, he will trip up your heel. He will shake his head, and clap his hands, And whisper much, and change his countenance.

Morgenbøn — anden læsning

Lukas 16

Men han sagde ogsaa til Disciplene: „Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom. Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder. Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formaar ikke at grave, jeg skammer mig ved at tigge. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skulle modtage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat fra Husholdningen. Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig? Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve! Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Maal Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve! Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger. Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget. Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande? Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje? Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.‟ Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham. Og han sagde til dem: „I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud. Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold. Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaa, end at en Tøddel af Loven bortfalder. Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor. Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed. Men en fattig, ved Navn Lazarus, var lagt ved hans Port, fuld af Saar. Og han attraaede at mættes af det, som faldt fra den riges Bord; men ogsaa Hundene kom og slikkede hans Saar. Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde ogsaa og blev begraven. Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue. Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har faaet dit gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det onde; men nu trøstes han her, og du pines. Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os. Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus — thi jeg har fem Brødre — for at han kan vidne for dem, for at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinested. Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem! Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig. Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstaar fra de døde.‟

Aftenbøn — første læsning

Sirach 13

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

He that touches pitch will be defiled; And he that has fellowship with a proud man will become like to him. Take not up a burden above your strength; And have no fellowship with one that is mightier and richer than yourself. What fellowship shall the earthen pot have with the kettle? This will strike, and that will be dashed in pieces. The rich man does a wrong, and he threatens withal: The poor is wronged, and he will entreat withal. If you be profitable, he will make merchandise of you; And if you be in lack, he will forsake you. If you have substance, he will live with you; And he will make you bare, and will not be sorry. Hath he had need of you? then he will deceive you, And smile upon you, and give you hope: He will speak you fair, and say, What need you? And he will shame you by his meats, Until he have made you bare twice or thrice, And at the last he will laugh you to scorn: Afterward will he see you, and will forsake you, And shake his head at you. Beware that you be not deceived, and brought low in your mirth. If a mighty man invite you, be retiring, And so much the more will he invite you. Press not upon him, lest you be thrust back; And stand not far off, lest you be forgotten. Affect not to speak with him as an equal, And believe not his many words: For with much talk will he try you, And in a smiling manner will search you out. He that keeps not to himself words spoken is unmerciful; And he will not spare to hurt and to bind. Keep them to yourself, and take earnest heed, For you walk in peril of your falling. Every living creature loves his like, And every man loves his neighbor. All flesh consorts according to kind, And a man will cleave to his like. What fellowship shall the wolf have with the lamb? So is the sinner to the godly. What peace is there between the hyena and the dog? And what peace between the rich man and the poor? Wild asses are the prey of lions in the wilderness; So poor men are pasture for the rich. Lowliness is an abomination to a proud man; So a poor man is an abomination to the rich. A rich man when he is shaken is held up of his friends; But one of low degree being down is thrust away also by his friends. When a rich man is fallen, there are many helpers; He speaks things not to be spoken, and men justify him: A man of low degree falls, and men rebuke him withal; He utters wisdom, and no place is allowed him. A rich man speaks, and all keep silence; And what he says they extol to the clouds: A poor man speaks, and they say, Who is this? And if he stumble, they will help to overthrow him. Riches are good that have no sin; And poverty is evil in the mouth of the ungodly. The heart of a man changes his countenance, Whether it be for good or for evil. A cheerful countenance is a token of a heart that is in prosperity; And the finding out of parables is a weariness of thinking.

Aftenbøn — anden læsning

Filipperbrevet 4

Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede! Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren. Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog. Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: Glæder eder! Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær! Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse; og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus. I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: Lægger eder det paa Sinde! Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder. Men jeg har højlig glædet niig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har. Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn. Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk. Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel. Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene. Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig. Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel. Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud. Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus. Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen. Hilser hver hellig i Kristus Jesus. De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus. Den Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!