Dagens læsninger
De skriftlæsninger, der er fastsat for dagen, med den fulde tekst på dit sprog. Følg hver morgen din traditions daglige læsninger i Bosko-appen.
Morgenbøn — første læsning
Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare. Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud. Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren. Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven. Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme. Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand. Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til. Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt. Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme. Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster. Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter. En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp. Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren. Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre. Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes. Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning. Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham! Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed. Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste. Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa. Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner. At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke. Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen. Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab. Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære. Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord. Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret. Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.
Morgenbøn — anden læsning
Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme! Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa. Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham! Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟ Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟ Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder. Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords? Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke? Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke. Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟ Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa. Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte, og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟ Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst. Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan. Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni? Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟ Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟ Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa. Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟ Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den. Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter! Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag. Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt. Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage: De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle. Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle: paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares. Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen! Kommer Loths Hustru i Hu! Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet. Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟] Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟
Aftenbøn — første læsning
Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis. Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv. Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den. Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet. Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op. Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand? Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham. En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne. Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd? To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren. Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret. Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort. Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød. Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig. Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar. Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte. Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus. Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse! Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet. Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket. Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste. Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig. To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode. En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej? Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det. En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem. Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre. Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed. En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar. En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
Aftenbøn — anden læsning
Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader! Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, naar vi bede for eder, da vi have hørt om eders Tro paa Kristus Jesus og den Kærlighed, som I have til alle de hellige paa Grund af det Haab, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord, der er kommet til eder, ligesom det ogsaa er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det ogsaa gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Naade i Sandhed, saaledes som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener, som er en tro Kristi Tjener for eder, han, som ogsaa gav os eders Kærlighed i Aanden til Kende. Derfor have ogsaa vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I maatte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og aandelig Indsigt til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud, idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Taalmodighed med Glæde og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset, han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige, i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse, han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og paa Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestaa ved ham. Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting; thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo, og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem paa Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod. Ogsaa eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger, har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn, saa sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Haabet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven. Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden, hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord, den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er bleven aabenbaret for hans hellige, hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom paa Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Haab, hvem vi forkynde, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus; hvorpaa jeg ogsaa arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig.
Læsningerne følger Book of Common Prayer fra 1662 (fri af ophavsret). Skriftteksten er fri af ophavsret. (Dansk Bibel 1871)
Dagens læsninger, hver morgen
I Bosko venter dagens læsninger på dig hver morgen — markér hver enkelt som læst, så du aldrig mister overblikket, læs dem i en af 30 oversættelser og dvæl ved en kort refleksion. Din traditions daglige læsninger, fulgt og altid lige ved hånden.