Dagens læsninger

Morgenbøn — første læsning

Tobit 4

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

In that day Tobit remembered the money which he had left in trust with Gabael in Rages of Media, and he said to himself, I have asked for death; why do I not call my son Tobias, that I may explain to him about the money before I die? And he called him, and said, “My child, if I die, bury me. Don’t despise your mother. Honor her all the days of your life, and do that which is pleasing to her, and don’t grieve her. Remember, my child, that she has seen many dangers for you, when you were in her womb. When she is dead, bury her by me in one grave. My child, be mindful of the Lord our God all your days, and don’t let your will be set to sin and to transgress his commandments: do righteousness all the days of your life, and don’t follow the ways of unrighteousness. For if you do what is true, your deeds will prosperously succeed for you, and for all those who do righteousness. Give alms from your possessions. When you give alms, don’t let your eye be envious. Don’t turn away your face from any poor man, and the face of God won’t be turned away from you. As your possessions are, give alms of it according to your abundance. If you have little, don’t be afraid to give alms according to that little; for you lay up a good treasure for yourself against the day of necessity; because alms-giving delivers from death, and doesn’t allow you to come into darkness. Alms is a good gift in the sight of the Most High for all that give it. Beware, my child, of all whoredom, and take first a wife of the seed of your fathers. Don’t take a strange wife, who is not of your father’s tribe; for we are the descendants of the prophets. Remember, my child, that Noah, Abraham, Isaac, and Jacob, our fathers of old time, all took wives of their kindred, and were blessed in their children, and their seed will inherit the land. And now, my child, love your kindred, and don’t scorn your kindred and the sons and the daughters of your people in your heart, to take a wife of them; for in scornfulness is destruction and much trouble, and in naughtiness is decay and great lack; for naughtiness is the mother of famine. Don’t let the wages of any man who works for you wait with you, but give it to him out of hand. If you serve God, you will be rewarded. Take heed to yourself, my child, in all your works, and be discreet in all your behavior. And what you yourself hate, do to no man. Don’t drink wine to drunkenness, and don’t let drunkenness go with you on your way. Give of your bread to the hungry, and of your garments to those who are naked. Give alms from all your abundance. Don’t let your eye be envious when you give alms. Pour out your bread on the burial of the just, and give nothing to sinners. Ask counsel of every man who is wise, and don’t despise any counsel that is profitable. Bless the Lord your God at all times, and ask of him that your ways may be made straight, and that all your paths and counsels may prosper; for every nation has no counsel; but the Lord himself gives all good things, and he humbles whom he will, as he will. And now, my child, remember my commandments, and let them not be blotted out of your mind. And now I explain to you about the ten talents of silver, which I left in trust with Gabael the son of Gabrias at Rages of Media. And fear not, my child, because we are made poor. You have much wealth, if you fear God, and depart from all sin, and do that which is pleasing in his sight.”

Morgenbøn — anden læsning

Markus 3

Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand. Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham. Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟ Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav. Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen. Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel. Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde. Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham. Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham. Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟ Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt. Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham. Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike og at have Magt til at uddrive de onde Aander. Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter; fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner; og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forraadte ham. Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad. Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟ Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟ Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan? Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa. Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa. Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham. Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus. Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale; men den, som taler bespotteligt imod den Helligaand, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd.‟ De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟ Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde. Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟ Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟ Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre! Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟

Aftenbøn — første læsning

Tobit 6

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

Now as they went on their journey, they came at evening to the river Tigris, and they lodged there. But the young man went down to wash himself, and a fish leaped out of the river, and would have swallowed up the young man. But the angel said to him, “Grab the fish!” So the young man grabbed the fish, and hauled it up onto the land. And the angel said to him, “Cut the fish open, and take the heart, the liver, and the gall, and keep them with you.” And the young man did as the angel commanded him; but they roasted the fish, and ate it. And they both went on their way, till they drew near to Ecbatana. The young man said to the angel, “Brother Azarias, of what use is the heart, the liver, and the gall of the fish?” He said to him, “About the heart and the liver: If a demon or an evil spirit troubles anyone, we must burn those and make smoke of them before the man or the woman, and the affliction will flee. But as for the gall, it is good to anoint a man that has white films in his eyes, and he will be healed.” But when they drew near to Rages, the angel said to the young man, “Brother, today we will lodge with Raguel. He is your kinsman. He has an only daughter named Sarah. I will speak about her, that she should be given to you for a wife. For her inheritance belongs to you, and you only are of her kindred. The maid is fair and wise. And now hear me, and I will speak to her father. When we return from Rages we will celebrate the marriage; for I know that Raguel may in no way marry her to another according to the law of Moses, or else he would be liable to death, because it belongs to you to take the inheritance, rather than any other.” Then the young man said to the angel, “Brother Azarias, I have heard that this maid has been given to seven men, and that they all perished in the bride-chamber. Now I am the only son of my father, and I am afraid, lest I go in and die, even as those before me. For a demon loves her, which harms no man, but those which come to her. Now I fear lest I die, and bring my father’s and my mother’s life to the grave with sorrow because of me. They have no other son to bury them.” But the angel said to him, “Don’t you remember the words which your father commanded you, that you should take a wife of your own kindred? Now hear me, brother; for she will be your wife. Don’t worry about the demon; for this night she will be given you as wife. And when you come into the bride-chamber, you shall take the ashes of incense, and shall lay upon them some of the heart and liver of the fish, and shall make smoke with them. The demon will smell it, and flee away, and never come again any more. But when you go near to her, both of you rise up, and cry to God who is merciful. He will save you, and have mercy on you. Don’t be afraid, for she was prepared for you from the beginning; and you will save her, and she will go with you. And I suppose that you will have children with her.” When Tobias heard these things, he loved her, and his soul was strongly joined to her.

Aftenbøn — anden læsning

1. Korintherbrev 15

Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa, ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves. Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne; og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne; og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv; derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede; derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene; men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed. Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig. Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I. Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse? Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst. Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom. Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses. Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst. Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder; da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt. Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker. Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede. Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske. Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus. Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse. Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft. Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder. Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden. Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt — naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle. Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem? Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare? Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre. Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟ Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder! Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det. Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟ Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør. Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art. Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme. Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes. Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes. Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans. Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed; det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft; der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt. Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand. Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige. Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen. Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske. Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede! Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden. Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles, i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles. Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed. Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟ „Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?‟ Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven. Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus! Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.