Dagens læsninger
De skriftlæsninger, der er fastsat for dagen, med den fulde tekst på dit sprog. Følg hver morgen din traditions daglige læsninger i Bosko-appen.
Morgenbøn — første læsning
Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted. Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund. Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige. Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres. Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem. Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl. Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det. Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger. Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden. Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind. Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky. Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds: Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme. Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting! Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne? Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab? du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden? Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl? Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket. Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt? Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem. Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt. Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke. Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
Morgenbøn — anden læsning
Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø, da saa han to Skibe staa ved Søen; men Fiskerne vare gaaede fra dem og toede Garnene. Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet. Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: „Far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!‟ Og Simon svarede og sagde til ham: „Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men paa dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.‟ Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves. Og de vinkede ad deres Stalbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke. Men da Simon Peter saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: „Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!‟ Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde faaet; ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: „Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.‟ Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham. Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han saa Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: „Herre! om du vil, kan du rense mig.‟ Og han udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks forlod Spedalskheden ham. Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men „gaa bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, saaledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟ Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme. Men han gik bort til Ørkenerne og bad. Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede. Og se, nogle Mænd bare paa en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham. Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven paa Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus. Og da han saa deres Tro, sagde han: „Menneske! dine Synder ere dig forladte.‟ Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke saaledes ved sig selv: „Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?‟ Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: „Hvad tænke I paa i eders Hjerter? Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og gaa? Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder,‟ saa sagde han til den værkbrudne: „Jeg siger dig, staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟ Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han laa paa, og gik hen til sit Hus og priste Gud. Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: „Vi have i Dag set utrolige Ting.‟ Og derefter gik han ud og saa en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: „Følg mig!‟ Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham. Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem. Og Farisæerne og deres skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: „Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?‟ Og Jesus svarede og sagde til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse.‟ Men de sagde til ham: „Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligesaa; men dine spise og drikke?‟ Men Jesus sagde til dem: „Kunne I vel faa Brudesvendene til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage.‟ Men han sagde ogsaa en Lignelse til dem: „Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den paa et gammelt Klædebon; ellers river han baade det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle. Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges. Men man skal komme ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede. Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god.‟
Aftenbøn — første læsning
Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde: Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand. Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig! Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt? Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den? Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten? der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde. Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv, der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb, der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger? Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted, til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den? saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon, og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes? Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund? Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte? Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen! Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted, at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus? Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort! Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen, hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag. Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden? Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden, for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er, for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire? Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber? Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen? Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen. Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb? Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem? Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden? Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig? Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi? Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken? Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere, idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
Aftenbøn — anden læsning
Til Friheden har Kristus frigjort os. Saa staar nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Aag! Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven. I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Naaden. Vi vente jo ved Aanden af Tro Retfærdigheds Haab. Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed. I vare godt paa Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. En liden Surdej g syrer hele Dejgen. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er. Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvorfor forfølges jeg da endnu? Saa er jo Korsets Forargelse gjort til intet. Gid de endog maatte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder! I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere! Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.‟ Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre! Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring. Thi Kødet begærer imod Aanden, og Aanden imod Kødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til. Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven. Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed, Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier, Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige. Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke, men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer. Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden! Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.
Læsningerne følger Book of Common Prayer fra 1662 (fri af ophavsret). Skriftteksten er fri af ophavsret. (Dansk Bibel 1871)
Dagens læsninger, hver morgen
I Bosko venter dagens læsninger på dig hver morgen — markér hver enkelt som læst, så du aldrig mister overblikket, læs dem i en af 30 oversættelser og dvæl ved en kort refleksion. Din traditions daglige læsninger, fulgt og altid lige ved hånden.