Dagens læsninger

Morgenbøn — første læsning

Sirach 18

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

He that lives forever created all things in common. The Lord alone will be justified. To none has he given power to declare his works: And who will trace out his mighty deeds? Who shall number the strength of his majesty? And who shall also tell out his mercies? As for the wondrous works of the Lord, it is not possible to take from them nor add to them, Neither is it possible to track them out. When a man has finished, then he is but at the beginning; And when he ceaseth, then will he be in perplexity. What is man, and whereto serves he? What is his good, and what is his evil? The number of man’s days at the most are a hundred years. As a drop of water from the sea, and a pebble from the sand; So are a few years in the day of eternity. For this cause the Lord was longsuffering over them, And poured out his mercy upon them. He saw and perceived their end, that it is evil; Therefore he multiplied his forgiveness. The mercy of a man is upon his neighbor; But the mercy of the Lord is upon all flesh; Reproving, and chastening, and teaching, And bringing again, as a shepherd does his flock. He has mercy on those who accept chastening, And that diligently seek after his judgements. My son, to your good deeds add no blemish; And no grief of words in any of your giving. Shall not the dew assuage the scorching heat? So is a word better than a gift. Behold, is not a word better than a gift? And both are with a gracious man. A fool will upbrade ungraciously; And the gift of an envious man consumes the eyes. Learn before you speak; And have a care of your health or ever you be sick. Before judgement examine yourself; And in the hour of visitation you will find forgiveness. Humble yourself before you be sick; And in the time of sins show repentance. Let nothing hinder you to pay your vow in due time; And wait not until death to be justified. Before you make a vow, prepare yourself; And be not as a man that tempts the Lord. Think upon the wrath that will be in the days of the end, And the time of vengeance, when he turns away his face. In the days of fulness remember the time of hunger, And poverty and lack in the days of wealth. From morning until evening the time changes; And all things are speedy before the Lord. A wise man will fear in everything; And in days of sinning he will beware of offence. Every man of understanding knows wisdom; And he will give thanks to him that found her. They that were of understanding in sayings became also wise themselves, And poured forth apt proverbs. Go not after your lusts; And refrain yourself from your appetites. If you give fully to your soul the delight of her desire, She will make you the laughing stock of your enemies. Make not merry in much luxury; Neither be tied to the expense thereof. Be not made a beggar by banqueting upon borrowing, When you have nothing in your purse.

Morgenbøn — anden læsning

Lukas 19

Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem. Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig. Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst. Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej. Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟ Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde. Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟ Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟ Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn; thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟ Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne. Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen. Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer. Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os. Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet. Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til. Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer. Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund. Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer. Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde. Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede. Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede; hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente? Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund. Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund. Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟ Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem. Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde: „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid! Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟ Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem. Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟ Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟ Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa. Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen. Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde: „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟ Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟ Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟ Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde: „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne. Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra; og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟ Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte, og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟ Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel. Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.

Aftenbøn — første læsning

Sirach 19

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

A workman that is a drunkard will not become rich: He that despises small things will fall by little and little. Wine and women will make men of understanding to fall away: And he that cleaves to harlots will be the more reckless. Moths and worms will have him to heritage; And a reckless soul will be taken away. He that is hasty to trust is light-minded; And he that sins will offend against his own soul. He that makes merry in his heart will be condemned: And he that hates talk has the less wickedness. Never repeat what is told you, And you will fare never the worse. Whether it be of friend or foe, tell it not; And unless it is a sin to you, reveal it not. For he has heard you, and observed you, And when the time comes he will hate you. Hast you heard a word? let it die with you: Be of good courage, it will not burst you. A fool will travail in pain with a word, As a woman in labor with a child. As an arrow that sticks in the flesh of the thigh, So is a word in a fool’s belly. Reprove a friend; it may be he did it not: And if he did something, that he may do it no more. Reprove your neighbor; it may be he said it not: And if he has said it, that he may not say it again. Reprove a friend; for many times there is slander: And trust not every word. There is one that slips, and not from the heart: And who is he that has not sinned with his tongue? Reprove your neighbor before you threaten him; And give place to the law of the Most High. All wisdom is the fear of the Lord; And in all wisdom is the doing of the law. And the knowledge of wickedness is not wisdom; And the prudence of sinners is not counsel. There is a wickedness, and the same is abomination; And there is a fool lacking in wisdom. Better is one that has small understanding, and fears, Than one that has much prudence, and transgresses the law. There is an exquisite subtlety, and the same is unjust; And there is one that perverteth favor to gain a judgement. There is one that does wickedly, that hangs down his head with mourning; But inwardly he is full of deceit, Bowing down his face, and making as if he were deaf of one ear: Where he is not known, he will be beforehand with you. And if for lack of power he be hindered from sinning, If he find opportunity, he will do mischief. A man will be known by his look, And one that has understanding will be known by his face, when you meet him. A man’s attire, and grinning laughter, And gait, show what he is.

Aftenbøn — anden læsning

Kolossenserbrevet 3

Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden. Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. Naar Kristus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed. Saa døder da de jordiske Lemmer, Utugt, Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. I dem vandrede ogsaa I fordum, da I levede deri. Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund. Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det; hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle. Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I! Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand. Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige! Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren. I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem! I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren. I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet. I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren. Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker, da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene. Thi den, som gør Uret, skal faa igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.