Dagens læsninger
De skriftlæsninger, der er fastsat for dagen, med den fulde tekst på dit sprog. Følg hver morgen din traditions daglige læsninger i Bosko-appen.
Morgenbøn — første læsning
Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.
She prospered their works in the hand of a holy prophet. They journeyed through a desert without inhabitant, And in trackless regions they pitched their tents. They withstood enemies, and repelled foes. They thirsted, and they called upon you, And there was given them water out of the flinty rock, And healing of their thirst out of the hard stone. For by what things their foes were punished, By these they in their need were benefited. When the enemy were troubled with clotted blood instead of a river’s ever-flowing fountain, To rebuke the decree for the slaying of babes, You gave them abundant water beyond all hope, Having shewn them by the thirst which they had suffered how you did punish the adversaries. For when they were tried, albeit but in mercy chastened, They learned how the ungodly were tormented, being judged with wrath: For these, as a father, admonishing them, you did prove; But those, as a stern king, condemning them, you did search out. Yes and whether they were far off from the righteous or near them, they were alike distressed; For a double grief took hold on them, And a groaning at the remembrance of things past. For when they heard that through their own punishments the others had been benefited, They felt the presence of the Lord; For him who long before was cast forth and exposed they left off mocking: In the last issue of what came to pass they marveled, Having thirsted in another manner than the righteous. But in requital of the senseless imaginings of their unrighteousness, Wherein they were led astray to worship irrational reptiles and wretched vermin, You did send upon them a multitude of irrational creatures for vengeance; That they might learn, that by what things a man sins, by these he is punished. For your all-powerful hand, That created the world out of formless matter, Lacked not means to send upon them a multitude of bears, or fierce lions, Or new-created wild beasts, full of rage, of unknown kind, Either breathing out a blast of fiery breath, Or blowing forth from their nostrils noisome smoke, Or flashing dreadful sparkles from their eyes; Which had power not only to consume them by their violence, But to destroy them even by the terror of their sight. Yes and without these might they have fallen by a single breath, Being pursued by Justice, and scattered abroad by the breath of your power. But by measure and number and weight you did order all things. For to be greatly strong is your at all times; And the might of your arm who shall withstand? Because the whole world before you is as a grain in a balance, And as a drop of dew that at morning comes down upon the earth. But you have mercy on all men, because you have power to do all things, And you overlookest the sins of men to the end they may repent. For you love all things that are, And abhor none of the things which you did make; For never would you have formed anything if you did hate it. And how would anything have endured, except you had willed it? Or that which was not called by you, how would it have been preserved? But you spare all things, because they are your, O Soverign Lord, you lover of men’s lives;
Morgenbøn — anden læsning
Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø, da saa han to Skibe staa ved Søen; men Fiskerne vare gaaede fra dem og toede Garnene. Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet. Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: „Far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!‟ Og Simon svarede og sagde til ham: „Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men paa dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.‟ Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves. Og de vinkede ad deres Stalbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke. Men da Simon Peter saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: „Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!‟ Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde faaet; ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Stalbrødre. Og Jesus sagde til Simon: „Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.‟ Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham. Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han saa Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: „Herre! om du vil, kan du rense mig.‟ Og han udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks forlod Spedalskheden ham. Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men „gaa bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, saaledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟ Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme. Men han gik bort til Ørkenerne og bad. Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede. Og se, nogle Mænd bare paa en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham. Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven paa Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus. Og da han saa deres Tro, sagde han: „Menneske! dine Synder ere dig forladte.‟ Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke saaledes ved sig selv: „Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?‟ Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: „Hvad tænke I paa i eders Hjerter? Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og gaa? Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder,‟ saa sagde han til den værkbrudne: „Jeg siger dig, staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟ Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han laa paa, og gik hen til sit Hus og priste Gud. Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: „Vi have i Dag set utrolige Ting.‟ Og derefter gik han ud og saa en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: „Følg mig!‟ Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham. Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem. Og Farisæerne og deres skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: „Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?‟ Og Jesus svarede og sagde til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse.‟ Men de sagde til ham: „Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligesaa; men dine spise og drikke?‟ Men Jesus sagde til dem: „Kunne I vel faa Brudesvendene til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage.‟ Men han sagde ogsaa en Lignelse til dem: „Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den paa et gammelt Klædebon; ellers river han baade det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle. Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges. Men man skal komme ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede. Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god.‟
Aftenbøn — første læsning
Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.
For your incorruptible spirit is in all things. Wherefore you convictest by little and little those who fall from the right way, And, putting them in remembrance by the very things wherein they sin, do you admonish them, That escaping from their wickedness they may believe on you, O Lord. For verily the old inhabitants of your holy land, Hating them because they practised detestable works of enchantments and unholy rites (Merciless slaughters of children, And sacrificial banquets of men’s flesh and of blood), Confederates in an impious fellowship, And murderers of their own helpless babes, It was your counsel to destroy by the hands of our fathers; That the land which in your sight is most precious of all lands Might receive a worthy colony of God’s servants. Nevertheless even these you did spare as being men, And you sent hornets as forerunners of your army, To cause them to perish by little and little; Not that you were unable to subdue the ungodly under the hand of the righteous in battle, Or by terrible beasts or by one stern word to make away with them at once; But judging them by little and little you gave them a place of repentance, Not being ignorant that their nature by birth was evil, and their wickedness inborn, And that their manner of thought would in no wise ever be changed, For they were a seed accursed from the beginning: Neither was it through fear of any that you did leave them then unpunished for their sins. For who will say, What have you done? Or who will withstand your judgement? And who will accuse you for the perishing of nations which you did make? Or who will come and stand before you as an avenger for unrighteous men? For neither is there any God beside you that careth for all, That you might show to him that you did not judge unrighteously: Neither will king or prince be able to look you in the face to plead for those whom you have punished. But being righteous you rule all things righteously, Deeming it a thing alien from your power To condemn one that does not himself deserve to be punished. For your strength is the beginning of righteousness, And your sovereignty over all makes you to forbear all. For when men believe not that you are perfect in power, you show your strength, And in dealing with those who know it you put their boldness to confusion. But you, being sovereign over your strength, judge in gentleness, And with great forbearance do you govern us; For the power is your whenever you have the will. But you did teach your people by such works as these, How that the righteous must be a lover of men; And you did make your sons to be of good hope, Because you give repentance when men have sinned. For if on those who were enemies of your servants and due to death You did take vengeance with so great heedfulness and indulgence, Giving them times and place whereby they might escape from their wickedness; With how great carefulness did you judge your sons, To whose fathers you gave oaths and covenants of good promises! While therefore you do chasten us, you scourge our enemies ten thousand times more, To the intent that we may ponder your goodness when we judge, And when we are judged may look for mercy. Wherefore also the unrighteous that lived in folly of life You did torment through their own abominations. For verily they went astray very far in the ways of error, Taking as gods those animals which even among their enemies were held in dishonor, Deceived like foolish babes. Therefore, as to unreasoning children, you did send your judgement to mock them. But those who would not be admonished by a mocking correction as of children Shall have experience of a judgement worthy of God. For through the sufferings whereat they were indignant, Being punished in these creatures which they supposed to be gods, They saw, and recognized as the true God him whom before they refused to know: Wherefore also the last end of condemnation came upon them.
Aftenbøn — anden læsning
Til Friheden har Kristus frigjort os. Saa staar nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Aag! Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven. I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Naaden. Vi vente jo ved Aanden af Tro Retfærdigheds Haab. Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed. I vare godt paa Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. En liden Surdej g syrer hele Dejgen. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er. Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvorfor forfølges jeg da endnu? Saa er jo Korsets Forargelse gjort til intet. Gid de endog maatte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder! I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere! Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.‟ Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre! Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring. Thi Kødet begærer imod Aanden, og Aanden imod Kødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til. Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven. Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed, Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier, Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige. Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke, men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer. Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden! Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.
Læsningerne følger Book of Common Prayer fra 1662 (fri af ophavsret). Skriftteksten er fri af ophavsret. (Dansk Bibel 1871)
Dagens læsninger, hver morgen
I Bosko venter dagens læsninger på dig hver morgen — markér hver enkelt som læst, så du aldrig mister overblikket, læs dem i en af 30 oversættelser og dvæl ved en kort refleksion. Din traditions daglige læsninger, fulgt og altid lige ved hånden.

