Dagens læsninger

Morgenbøn — første læsning

Baruch 4

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

This is the book of the commandments of God, and the law that endures for ever: all those who hold it fast are appointed to life; but such as leave it shall die. Turn you, O Jacob, and take hold of it: walk towards her shining in the presence of the light thereof. Give not your glory to another, nor the things that are profitable to you to a strange nation. O Israel, happy are we: for the things that are pleasing to God are made known to us. Be of good cheer, my people, the memorial of Israel. You⌃ were sold to the nations, but not for destruction: because you⌃ moved God to wrath, you⌃ were delivered to your adversaries. For you⌃ provoked him that made you by sacrificing to demons, and not to God. You⌃ forgat the everlasting God, that brought you up; you⌃ grieved also Jerusalem, that nursed you. For she saw the wrath that is come upon you from God, and said, Hearken, you⌃ women that dwell about Sion: for God has brought upon me great mourning; for I have seen the captivity of my sons and daughters, which the Everlasting has brought upon them. For with joy did I nourish them; but sent them away with weeping and mourning. Let no man rejoice over me, a widow, and forsaken of many: for the sins of my children am I left desolate; because they turned away from the law of God, and had no regard to his statutes, neither walked they in the ways of God’s commandments, nor trod in the paths of discipline in his righteousness. Let those who dwell about Sion come, and remember you⌃ the captivity of my sons and daughters, which the Everlasting has brought upon them. For he has brought a nation upon them from far, a shameless nation, and of a strange language, who neither reverenced old man, nor pitied child. And they have carried away the dear beloved sons of the widow, and left her that was alone desolate of her daughters. But I, what can I help you? For he that brought these plagues upon you will deliver you from the hand of your enemies. Go your way, O my children, go your way: for I am left desolate. I have put off the garment of peace, and put upon me the sackcloth of my petition: I will cry to the Everlasting as long as I live. Be of good cheer, O my children, cry to God, and he shall deliver you from the power and hand of the enemies. For I have trusted in the Everlasting, that he will save you; and joy is come to me from the Holy One, because of the mercy which shall soon come to you from the Everlasting your Saviour. For I sent you out with mourning and weeping: but God will give you to me again with joy and gladness forever. For like as now those who dwell about Sion have seen your captivity: so shall they see shortly your salvation from our God, which shall come upon you with great glory, and brightness of the Everlasting. My children, suffer patiently the wrath that is come upon you from God: for your enemy has persecuted you; but shortly you shall see his destruction, and shall tread upon their necks. My delicate ones have gone rough ways; they were taken away as a flock carried off by the enemies. Be of good cheer, O my children, and cry to God: for you⌃ shall be remembered of him that has brought these things upon you. For as it was your mind to go astray from God: so, return and seek him ten times more. For he that brought these plagues upon you shall bring you everlasting joy again with your salvation. Be of good cheer, O Jerusalem: for he that called you by name will comfort you. Miserable are those who afflicted you, and rejoiced at your fall. Miserable are the cities which your children served: miserable is she that received your sons. For as she rejoiced at your fall, and was glad of your ruin: so shall she be grieved for her own desolation. And I will take away her exultation in her great multitude, and her boasting shall be turned into mourning. For fire shall come upon her from the Everlasting, long to endure; and she shall be inhabited of devils for a great time. O Jerusalem, look about you toward the east, and behold the joy that comes to you from God. Behold, your sons come, whom you sent away, they come gathered together from the east to the west at the word of the Holy One, rejoicing in the glory of God.

Morgenbøn — anden læsning

Johannes 13

Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden. Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham; da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud: saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig. Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med. Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?‟ Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.‟ Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.‟ Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.‟ Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.‟ Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.‟ Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.‟ Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder? I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder. Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham. Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det. Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig. Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.‟ Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟ Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om. Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede. Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?‟ Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?‟ Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.‟ Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot. Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!‟ Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette. Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;‟ eller at han skulde give noget til de fattige. Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat. Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,‟ siger jeg nu ogsaa til eder. Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre. Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.‟ Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?‟ Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.‟ Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.‟ Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.‟

Aftenbøn — første læsning

Baruch 5

Der findes ingen ophavsretsfri udgave af denne bog på dit sprog, så dette skriftsted vises på engelsk.

Put off, O Jerusalem, the garment of your mourning and affliction, and put on the comeliness of the glory that comes from God forever. Cast about you the robe of the righteousness which comes from God; set a diadem on your head of the glory of the Everlasting. For God will show your brightness to every region under heaven. For your name shall be called of God forever The peace of righteousness, and The glory of godliness. Arise, O Jerusalem, and stand upon the height, and look about you toward the east, and behold your children gathered from the going down of the sun to the rising thereof at the word of the Holy One, rejoicing that God has remembered them. For they went from you on foot, being led away of their enemies: but God brings them in to you borne on high with glory, as on a royal throne. For God has appointed that every high mountain, and the everlasting hills, should be made low, and the valleys filled up, to make plain the ground, that Israel may go safely in the glory of God. Moreover the woods and every sweet smelling tree have overshadowed Israel by the commandment of God. For God shall lead Israel with joy in the light of his glory with the mercy and righteousness that comes from him.

Aftenbøn — anden læsning

2. Timotheusbrev 4

Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu Aasyn, som skal dømme levende og døde, og ved hans Aabenbarelse og hans Rige: Prædike Ordet, vær rede i Tide og i Utide, irettesæt, straf, forman med al Langmodighed og Belæring! Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde Lære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren, og de skulle vende Ørene fra Sandheden og vende sig hen til Fablerne. Du derimod, vær ædru i alle Ting, lid ondt, gør en Evangelists Gerning, fuldbyrd din Tjeneste! Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Haanden. Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen. I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans Aabenbarelse. Gør dig Flid for at komme snart til mig; thi Dem as forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværende Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien, Titus til Dalmatien. Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han er mig nyttig til Tjenesten. Men Tykikus har jeg sendt til Efesus. Naar du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod blive i Troas hos Karpus, og Bøgerne, især dem paa Pergament. Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale ham efter hans Gerninger. For ham skal ogsaa du vogte dig; thi han stod vore Ord haardt imod. Ved mit første Forsvar kom ingen mig til Hjælp, men alle lode mig i Stikken; (gid det ikke maa tilregnes dem!) Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prædiken skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne høre det; og jeg blev friet fra Løvens Gab. Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen. Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus! Erastus blev i Korinth, men Trofimus efterlod jeg syg i Milet. Gør dig Flid for at komme før Vinteren! Eubulus og Pudens og Linus og Klaudia og alle Brødrene hilse dig. Den Herre Jesus være med din Aand! Naaden være med eder!