Today's Readings
The Scripture readings appointed for today, with the full text in your language. Follow the daily readings for your tradition, every morning, in the Bosko app.
First Reading
1 Corinthians 10:23-33
Jeg har lov til alt, men ikke alt gagner; jeg har lov til alt, men ikke alt opbygger. Ingen søke sitt eget, men enhver søke den annens beste! Alt det som selges i slakterboden, kan I ete uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det; for jorden og alt det som fyller den, hører Herren til. Og dersom nogen av de vantro ber eder til gjest, og I vil gå dit, da kan I ete alt som settes frem for eder, uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det. Men dersom nogen sier til eder: Dette er avguds-offer, da la være å ete det, for hans skyld som sa eder det, og for samvittighetens skyld! Jeg mener ikke ens egen samvittighet, men næstens. For hvorfor skal min frihet dømmes av en annens samvittighet? Dersom jeg nyter det med takk, hvorfor skal jeg da spottes for det som jeg takker for? Enten I altså eter eller drikker, eller hvad I gjør, så gjør alt til Guds ære! Vær uten anstøt både for jøder og for grekere og for Guds menighet, likesom også jeg i alt streber å tekkes alle og ikke tenker på mitt eget gagn, men på de manges, at de må bli frelst.
First Reading
Isaiah 57
Den rettferdige omkommer, og det er ikke nogen som legger sig det på hjerte, og fromme menn rykkes bort, uten at nogen akter på at den rettferdige rykkes bort før ulykken kommer. Han går inn til fred; de hviler på sine leier alle de som går sin vei rett frem. Men kom hit, I trollkvinnens barn, I horkarls og horkvinnes yngel! Hvem gjør I eder lystige over? Mot hvem lukker I munnen op og rekker tungen ut? Er I ikke selv overtredelsens yngel, løgnens avkom, I som er optendt av brynde ved terebintene, under hvert grønt tre, som slakter barn i dalene, under bergkløfters tak? Bekkens glatte stener er din del; de, ja de er din lodd; også for dem utøste du drikkoffer og bar frem matoffer - skulde jeg gi mig tilfreds med dette? På høie, mektige fjell redet du ditt leie; også der steg du op for å ofre slaktoffer. Og bak døren og dørstolpen satte du ditt minnetegn; du vendte dig bort fra mig, klædde dig naken og steg op, gjorde ditt leie bredt og tinget dig lønn av dem; du elsket samleiet med dem, du så deres blusel. Og du drog til kongen med olje, og du kom med mange velluktende salver, og du sendte dine bud langt bort, og du steg dypt ned, like til dødsriket. På din lange ferd blev du trett; allikevel sa du ikke: Jeg gir tapt! Du fant ny kraft i din hånd; derfor blev du ikke svak. Hvem var du redd for og fryktet, siden du gav dig over til løgnen og ikke kom mig i hu og ikke la dig det på hjerte? Er det ikke så: Jeg har tidd helt fra fordums tid, og mig fryktet du derfor ikke? Jeg vil kunngjøre din rettferdighet og dine gjerninger, og de skal ikke gagne dig. Når du skriker, så la din flokk av avguder redde dig! Nei, en vind skal løfte dem op alle sammen, et vindpust skal feie dem bort; men den som tar sin tilflukt til mig, han skal arve landet og ta mitt hellige berg i eie. Og det skal bli sagt: Bygg, bygg, rydd vei! Ta hvert støt bort fra mitt folks vei! For så sier den Høie, den Ophøiede, han som troner evindelig, og hvis navn er hellig: I det høie og hellige bor jeg, og hos den som er sønderknust og nedbøiet i ånden, for å gjenoplive de nedbøiedes ånd og gjøre de sønderknustes hjerte levende. For ikke til evig tid går jeg i rette, og ikke for alle tider er jeg vred; for da måtte ånden vansmekte for mitt åsyn, de sjeler som jeg har skapt. For Israels syndige begjærlighets skyld blev jeg vred og slo ham, jeg skjulte mitt åsyn og var vred, og han gikk bortvendt på sitt hjertes vei. Hans veier har jeg sett, og jeg vil læge ham, og jeg vil lede ham og gi ham og hans sørgende trøst. Herren skaper lebers grøde; fred, fred for fjern og nær, sier han, og jeg læger ham. Men de ugudelige er som det oprørte hav; det kan ikke være stille, og dets bølger skyller op skarn og dynd. Det er ingen fred for de ugudelige, sier min Gud.
First Reading
Isaiah 52:1-12
Våkn op, våkn op, iklæ dig din styrke, Sion! Klæ dig i ditt høitidsskrud, Jerusalem, du hellige stad! For ingen uomskåren eller uren skal mere komme inn i dig. Ryst støvet av dig, stå op, ta sete, Jerusalem! Gjør dig løs fra båndene om din hals, du fangne Sions datter! For så sier Herren: For intet blev I solgt, og uten penger skal I bli gjenløst. Ja, så sier Herren, Israels Gud: I sin første tid drog mitt folk ned til Egypten for å bo der som fremmed, og siden undertrykte Assur det uten nogen rett. Og nu, hvad skal jeg gjøre her? sier Herren; for mitt folk er ført bort for intet, dets herskere brøler, sier Herren, og hele dagen igjennem blir mitt navn spottet. Derfor skal mitt folk lære å kjenne mitt navn; derfor skal det på den dag lære å kjenne at jeg er den som sier: Se, her er jeg! Hvor fagre er på fjellene dens føtter som kommer med gledesbud, som forkynner fred, som bærer godt budskap, som forkynner frelse, som sier til Sion: Din Gud er blitt konge! Hør! Dine vektere opløfter sin røst, de jubler alle sammen; for like for sine øine ser de at Herren vender tilbake til Sion. Bryt ut og juble alle sammen, Jerusalems ruiner! For Herren trøster sitt folk, han gjenløser Jerusalem. Herren avdekker sin hellige arm for alle folkenes øine, og alle jordens ender får se vår Guds frelse. Avsted, avsted! Dra ut derfra! Rør ikke ved noget urent! Dra ut derfra! Rens eder, I som bærer Herrens kar! For I skal ikke dra ut i hast og ikke fare bort som flyktninger; for Herren går foran eder, og Israels Gud slutter eders tog.
Morning Prayer — First Lesson
Proverbs 9
Visdommen har bygget sitt hus, hun har hugget til sine syv stolper. Hun har slaktet sitt slaktefe, blandet sin vin og dekket sitt bord; hun har sendt ut sine piker, hun roper oppe fra byens høider: Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun: Kom, et av mitt brød og drikk av den vin jeg har blandet! Opgi eders uforstand, så skal I leve, og gå bent frem på forstandens vei! Den som refser en spotter, henter sig selv vanære, og den som viser en ugudelig til rette, får skam av det. Vis ikke spotteren til rette, forat han ikke skal hate dig! Vis den vise til rette, så skal han elske dig. Lær den vise, så blir han ennu visere, lær den rettferdige, så går han frem i lærdom. Å frykte Herren er begynnelsen til visdom, og å kjenne den Hellige er forstand. For ved mig skal dine dager bli mange, og leveår skal gis dig i rikt mål. Er du vis, så er du vis til ditt eget gagn, og er du en spotter, skal du alene lide for det. Dårskapen er en kåt kvinne, bare uforstand og uvitenhet. Hun sitter foran døren til sitt hus på en trone på en høide i byen for å rope til dem som går forbi på veien, som vandrer bent frem på sine stier: Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun: Stjålet vann er søtt, og brød som etes i lønndom, smaker herlig. Men han vet ikke at der bor dødningene, at hennes gjester er i dødsrikets dyp.
Epistle
Galatians 1:11-20
Jeg kunngjør eder, brødre, at det evangelium som er blitt forkynt av mig, ikke er menneske-verk; for heller ikke jeg har mottatt det eller lært det av noget menneske, men ved Jesu Kristi åpenbaring. I har jo hørt hvorledes jeg fordum levde som jøde, at jeg over all måte forfulgte Guds menighet og ødela den, og jeg gikk videre i jødedommen enn mange jevnaldrende i mitt folk, jeg var enda mere nidkjær for mine fedrene lærdommer. Men da han som utvalgte mig fra mors liv og kalte mig ved sin nåde, efter sin vilje åpenbarte sin Sønn i mig, forat jeg skulde forkynne evangeliet om ham blandt hedningene, da samrådde jeg mig ikke med kjød og blod, heller ikke drog jeg op til Jerusalem til dem som var apostler før mig; men jeg drog straks bort til Arabia og vendte tilbake til Damaskus. Siden, tre år efter, drog jeg op til Jerusalem for å bli kjent med Kefas, og jeg blev femten dager hos ham; men nogen annen av apostlene så jeg ikke, uten Jakob, Herrens bror. Det jeg her skriver til eder - se, det vet Gud at jeg ikke lyver!
First Reading
Proverbs 30
Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal: Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke. Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige. Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo. Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham. Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner! To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør: La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød, forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn! Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig! Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor, en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn, en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! - en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall. Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok! Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det. Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner: Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru. Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt. Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut: under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød, under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue. Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise: Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren; fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget; gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare; firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser. Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang: Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen, hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk. Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn! For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
Morning Prayer — Second Lesson
Luke 12
Da folket imens hadde samlet sig i tusentall, så de trådte på hverandre, tok han til orde og sa til sine disipler: Ta eder først og fremst i vare for fariseernes surdeig, som er hykleri! Men intet er skjult som ikke skal bli åpenbaret, og intet er dulgt som ikke skal bli kjent; derfor skal alt det som I sier i mørket, bli hørt i lyset, og det som I hvisker i øret inne i kammerne, det skal bli forkynt på takene. Men jeg sier til eder, mine venner: Frykt ikke for dem som slår legemet ihjel og derefter ikke kan gjøre mere; men jeg vil vise eder hvem I skal frykte for: Frykt for ham som har makt både til å slå ihjel og til derefter å kaste i helvede! Ja, sier jeg eder, for ham skal I frykte. Selges ikke fem spurver for to øre? Og ikke én av dem er glemt hos Gud. Men endog hårene på eders hode er tellet alle sammen; frykt ikke! I er mere enn mange spurver. Men jeg sier eder: Hver den som kjennes ved mig for menneskene, ham skal også Menneskesønnen kjennes ved for Guds engler; men den som fornekter mig for menneskene, han skal fornektes for Guds engler. Og hver den som taler et ord mot Menneskesønnen, ham skal det bli forlatt; men den som taler bespottelig mot den Hellige Ånd, ham skal det ikke bli forlatt. Men når de fører eder frem for synagogene og øvrighetene og myndighetene, da vær ikke bekymret for hvorledes eller hvad I skal svare for eder, eller hvad I skal si; for den Hellige Ånd skal lære eder i samme stund hvad I skal si. Og en av folket sa til ham: Mester! si til min bror at han skal skifte arven med mig! Men han sa til ham: Menneske! hvem har satt mig til dommer eller skifter over eder? Og han sa til dem: Se til og ta eder i vare for all havesyke! for ingen har sitt liv av sitt gods, om han er nokså rik. Og han fortalte dem en lignelse og sa: Der var en rik mann hvis jord bar godt; og han tenkte ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre? jeg har ikke rum til å samle min grøde i. Og han sa: Jo, dette vil jeg gjøre: Jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og der vil jeg samle hele min avling og mitt gods; og så vil jeg si til min sjel: Sjel! du har meget godt liggende for mange år; slå dig til ro, et, drikk, vær glad! Men Gud sa til ham: Du dåre! i denne natt kreves din sjel av dig; hvem skal så ha det du har samlet? Således er det med den som samler sig skatter og ikke er rik i Gud. Og han sa til sine disipler: Derfor sier jeg eder: Vær ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete, heller ikke for eders legeme, hvad I skal klæ eder med! Livet er mere enn maten, og legemet mere enn klærne. Gi akt på ravnene: de hverken sår eller høster, de har ikke matbod eller lade, og Gud før dem allikevel. Hvor meget mere er ikke I enn fuglene! Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde? Formår I da ikke engang det minste, hvorfor er I da bekymret for det andre? Gi akt på liljene, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke; men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var klædd som én av dem. Men klær Gud således gresset på marken, som står idag og imorgen kastes i ovnen, hvor meget mere skal han da klæ eder, I lite troende! Så skal da I heller ikke søke efter hvad I skal ete, eller hvad I skal drikke, og ikke la eders tanker fare hit og dit. For alt slikt søker hedningene i verden efter; men eders Fader vet at I trenger til det. Men søk hans rike, så skal I få dette i tilgift! Frykt ikke, du lille hjord! for det har behaget eders Fader å gi eder riket. Selg det I eier, og gi almisse! Gjør eder punger som ikke eldes, en skatt som ikke forgår, i himmelen, der hvor tyve-hånd ikke når, og møll ikke tærer! For hvor eders skatt er, der vil også eders hjerte være. La eders lender være ombundet og eders lys brennende, og vær I likesom folk som venter på sin herre når han vil fare hjem fra bryllupet, forat de kan lukke op for ham straks han kommer og banker på! Salige er de tjenere som herren finner våkne når han kommer. Sannelig sier jeg eder: Han skal binde op om sig og la dem sette sig til bords og gå frem og tjene dem. Og om han kommer i den annen vakt, og om han kommer i den tredje og finner det så, salige er de. Men dette skal I vite at dersom husbonden visste i hvilken time tyven kom, da vilde han våke og ikke la nogen bryte inn i sitt hus. Vær da også I rede! for Menneskesønnen kommer i den time I ikke tenker. Da sa Peter til ham: Herre! er det oss du taler om i denne lignelse, eller alle? Og Herren sa: Hvem er da den tro og kloke husholder, som hans husbond vil sette over sine tjenestefolk for å gi dem deres mat i rette tid? Salig er den tjener som hans husbond finner å gjøre så når han kommer. Sannelig sier jeg eder: Han skal sette ham over alt det han eier. Men dersom denne tjener sier i sitt hjerte: Min herre dryger med å komme, og så gir sig til å slå drengene og pikene og å ete og drikke og fylle sig, da skal denne tjeners herre komme en dag han ikke venter, og en time han ikke vet, og hugge ham sønder og gi ham lodd og del med de utro. Men den tjener som kjente sin herres vilje, og ikke stelte til eller satte i verk det han vilde, han skal få mange slag; men den som ikke kjente den, men gjorde det som er slag verd, han skal få færre. Hver den som meget er gitt, av ham skal meget kreves, og den som meget er overgitt, av ham skal dess mere fordres. Ild er jeg kommet for å kaste på jorden; og hvor gjerne jeg vilde den alt var tendt! Men en dåp har jeg å døpes med; og hvor jeg gruer til den er fullført! Tror I at jeg er kommet for å gi fred på jorden? Nei, sier jeg eder, men strid. For fra nu av skal fem være i strid i ett hus, tre mot to og to mot tre, far mot sønn og sønn mot far, mor mot datter og datter mot mor, svigermor mot svigerdatter og svigerdatter mot svigermor. Men han sa også til folket: Når I ser det stiger en sky op i vest, sier I straks: Det kommer regn, og det skjer så; og når I ser det blåser sønnenvind, sier I: Det blir hete, og det blir så. I hyklere! Jordens og himmelens utseende vet I å tyde; hvorfor kan I da ikke tyde denne tid? Hvorfor dømmer I da ikke også av eder selv hvad rett er? For når du går avsted til øvrigheten med din motstander, da gjør dig umak for å bli forlikt med ham mens du er på veien, forat han ikke skal dra dig frem for dommeren, og dommeren overgi dig til fangevokteren, og fangevokteren kaste dig i fengsel. Jeg sier dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt til siste øre.
Responsorial Psalm
Psalm 138
Av David. Jeg vil prise dig av hele mitt hjerte, for gudenes øine vil jeg lovsynge dig. Jeg vil kaste mig ned foran ditt hellige tempel, og jeg vil prise ditt navn for din miskunnhets og din trofasthets skyld; for du har gjort ditt ord herlig, mere enn alt ditt navn. Den dag jeg ropte, svarte du mig; du gjorde mig frimodig, i min sjel kom det styrke. Herre! Alle jordens konger skal prise dig når de får høre din munns ord. Og de skal synge om Herrens veier; for Herrens ære er stor, for Herren er ophøiet, og han ser til den ringe, og den stolte kjenner han langt fra. Om jeg vandrer midt i trengsel, holder du mig i live; mot mine fienders vrede rekker du ut din hånd, og du frelser mig ved din høire hånd. Herren vil fullføre sin gjerning for mig. Herre, din miskunnhet varer evindelig; opgi ikke dine henders gjerninger!
Gospel
Matthew 10:16-22
Se, jeg sender eder som får midt iblandt ulver; vær derfor kloke som slanger og enfoldige som duer! Men vokt eder for menneskene! for de skal overgi eder til domstolene og hudstryke eder i sine synagoger; og I skal føres frem for landshøvdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd for dem og for hedningene. Men når de overgir eder, da vær ikke bekymret for hvorledes eller hvad I skal tale; for det skal gis eder i samme stund hvad I skal tale. For det er ikke I som taler, men det er eders Faders Ånd som taler i eder. Og bror skal overgi bror til døden, og en far sitt barn, og barn skal reise sig mot foreldre og volde deres død; og I skal hates av alle for mitt navns skyld; men den som holder ut til enden, han skal bli frelst.
Responsorial Psalm
Psalm 21
Til sangmesteren; en salme av David. Herre! Kongen gleder sig over din makt, og hvor høit han fryder sig ved din frelse! Hvad hans hjerte ønsket, har du gitt ham, og hvad hans leber bad om, har du ikke nektet ham. Sela. For du kom ham i møte med velsignelse og lykke, du satte en krone av gull på hans hode. Han bad dig om liv; du gav ham det, et langt liv evindelig og alltid. Stor er hans ære ved din frelse; høihet og herlighet legger du på ham. For du setter ham til velsignelse evindelig, du fryder ham med glede for ditt åsyn. For kongen setter sin lit til Herren, og ved den Høiestes miskunnhet skal han ikke rokkes. Din hånd skal finne alle dine fiender, din høire hånd skal finne dine avindsmenn. Du skal gjøre dem som en ildovn når du viser ditt åsyn; Herren skal opsluke dem i sin vrede, og ild skal fortære dem. Deres frukt skal du utslette av jorden, og deres avkom blandt menneskenes barn. For de har grundet på ondt mot dig, de har uttenkt onde råd; de skal ikke makte noget. For du skal få dem til å vende ryggen; med dine buestrenger sikter du mot deres åsyn. Reis dig, Herre, i din kraft! Vi vil lovsynge og prise ditt storverk.
Responsorial Psalm
Psalm 31
Til sangmesteren; en salme av David. Til dig, Herre, tar jeg min tilflukt. La mig aldri i evighet bli til skamme, frels mig ved din rettferdighet! Bøi ditt øre til mig, skynd dig og redd mig, vær mig et klippevern, en borg til å frelse mig! For du er min klippe og min borg, og for ditt navns skyld vil du føre og lede mig. Du vil føre mig ut av garnet som de lønnlig har lagt for mig; for du er mitt vern. I din hånd overgir jeg min ånd; du forløser mig, Herre, du trofaste Gud. Jeg hater dem som akter på tomme avguder, men jeg, jeg setter min lit til Herren. Jeg vil fryde og glede mig over din miskunnhet, at du har sett min elendighet, aktet på min sjels trengsler; du har ikke overgitt mig i fiendehånd, du har satt mine føtter på et rummelig sted. Vær mig nådig, Herre! for jeg er i trengsel; borttæret av sorg er mitt øie, min sjel og mitt legeme. For mitt liv svinner bort med sorg, og mine år med sukk; min kraft er brutt for min misgjernings skyld, og mine ben er uttæret. For alle mine fienders skyld er jeg blitt til stor spott for mine naboer og til en skrekk for mine kjenninger; de som ser mig på gaten, flyr for mig. Jeg er glemt og ute av hjertet som en død, jeg er blitt som et ødelagt kar. For jeg hører baktalelse av mange, redsel fra alle kanter, idet de rådslår sammen imot mig; de lurer på å ta mitt liv. Men jeg, jeg setter min lit til dig, Herre! Jeg sier: Du er min Gud. I din hånd er mine tider; redd mig av mine fienders hånd og fra mine forfølgere! La ditt åsyn lyse over din tjener, frels mig ved din miskunnhet! Herre, la mig ikke bli til skamme! for jeg kaller på dig. La de ugudelige bli til skamme, bli tause i dødsriket! La løgnens leber bli målløse, som taler frekt imot den rettferdige med overmot og forakt! Hvor stor din godhet er, som du har gjemt for dem som frykter dig, som du har vist mot dem som tar sin tilflukt til dig, for menneskenes barns øine! Du skjuler dem i ditt åsyns skjul for menneskers sammensvergelser, du gjemmer dem i en hytte for tungers kiv. Lovet være Herren! for han har underlig vist sin miskunnhet imot mig i en fast by. Og jeg, jeg sa i min angst: Jeg er revet bort fra dine øine. Dog hørte du mine inderlige bønners røst, da jeg ropte til dig. Elsk Herren, alle I hans fromme! Herren vokter de trofaste og gjengjelder rikelig den som farer overmodig frem. Vær ved godt mot, og eders hjerte være sterkt, alle I som venter på Herren!
Responsorial Psalm
Psalm 30
En salme, en sang ved husets innvielse, av David. Jeg vil ophøie dig, Herre, for du har dradd mig op og ikke latt mine fiender glede sig over mig. Herre min Gud! jeg ropte til dig, og du helbredet mig. Herre! du har ført min sjel op av dødsriket, du har kalt mig til live fra dem som farer ned i graven. Lovsyng Herren, I hans fromme, og pris hans hellige navn! For et øieblikk varer hans vrede, en levetid hans nåde; om aftenen kommer gråt som gjest, og om morgenen er det frydesang. Men jeg sa i min trygghet: Jeg skal ikke rokkes evindelig. Herre! ved din nåde hadde du grunnfestet mitt fjell; du skjulte ditt åsyn, da blev jeg forferdet. Til dig, Herre, ropte jeg, og til Herren bad jeg ydmykelig: Hvad vinning er der i mitt blod, i at jeg farer ned i graven? Mon støvet vil prise dig, vil det forkynne din trofasthet? Hør, Herre, og vær mig nådig! Herre, vær min hjelper! Du omskiftet min klage til dans for mig, du løste mine sørgeklær av mig og omgjordet mig med glede, forat min ære skal lovsynge dig og ikke tie. Herre min Gud! jeg vil prise dig evindelig.
Evening Prayer — First Lesson
Proverbs 10
Salomos ordsprog. En vis sønn gleder sin far, men en uforstandig sønn er sin mors sorg. Ugudelighets skatter gagner ikke, men rettferdighet frir fra døden. Herren lar ikke den rettferdige sulte, men de ugudeliges attrå støter han bort. Den som arbeider med lat hånd, blir fattig, men den flittiges hånd gjør rik. En klok sønn samler om sommeren; en dårlig sønn sover i høsttiden. Velsignelser kommer over den rettferdiges hode, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule. Den rettferdiges minne lever i velsignelse, men de ugudeliges navn råtner bort. Den som har visdom i hjertet, tar imot Guds bud; men den som har dårens leber, går til grunne. Den som vandrer i ustraffelighet, vandrer trygt, og den som går krokveier, blir opdaget. Den som blunker med øiet, volder smerte, og den som har dårens leber, går til grunne. Den rettferdiges munn er en livsens kilde, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule. Hat vekker trette, men kjærlighet dekker over alle overtredelser. På den forstandiges leber finnes visdom, men stokken er for den uforstandiges rygg. De vise gjemmer på kunnskap, men dårens munn truer med ødeleggelse. Rikmanns gods er hans faste stad; de fattiges armod er deres ødeleggelse. Det som den rettferdige vinner, blir ham til liv; den ugudeliges inntekt blir ham til synd. En vei til liv er den som akter på tukt; men den som forakter tilrettevisning, fører vill. Den som skjuler hat, har falske leber, og den som fører ut ondt rykte, han er en dåre. Hvor det er mange ord, mangler det ikke på synd; men den som holder sine leber i tømme, er klok. Den rettferdiges tunge er som utsøkt sølv; de ugudeliges hjerte er intet verdt. Den rettferdiges leber nærer mange, men dårer dør, fordi de er uten forstand. Det er Herrens velsignelse som gjør rik, og eget strev legger ikke noget til. For dåren er det en lyst å gjøre skamløse gjerninger, men visdom er en lyst for den forstandige mann. Det som den ugudelige gruer for, det skal komme over ham; men de rettferdiges ønsker skal Gud opfylle. Når en storm farer forbi, så er den ugudelige ikke mere; men den rettferdige har en evig grunnvoll. Som eddik for tennene og røk for øinene, slik er den late for den som sender ham. Herrens frykt forlenger livet, men de ugudeliges år forkortes. De rettferdige har glede i vente, men de ugudeliges håp blir til intet. Herrens vei er en fast borg for den ustraffelige, men den er ødeleggelse for dem som gjør urett. De rettferdige skal aldri rokkes, men de ugudelige skal ikke få bo landet. Den rettferdiges munn bærer visdoms frukt, men den falske tunge skal skjæres av. Den rettferdiges leber forstår hvad der er til behag, men de ugudeliges munn er bare falskhet.
Second Reading
Titus 3
Minn dem om å underordne sig under myndigheter og øvrigheter, å være lydige, rede til all god gjerning, ikke å spotte nogen, ikke å være stridslystne, men milde, og vise all saktmodighet mot alle mennesker. For også vi var engang uforstandige, ulydige, villfarende, træler av mangehånde begjæringer og lyster, vi levde i ondskap og avind, vi var forhatt og hatet hverandre; men da Guds, vår frelsers godhet og kjærlighet til menneskene blev åpenbaret, frelste han oss, ikke for rettferdige gjerningers skyld som vi hadde gjort, men efter sin miskunn, ved badet til gjenfødelse og fornyelse ved den Hellige Ånd, som han rikelig har utøst over oss ved Jesus Kristus, vår frelser. forat vi, rettferdiggjort ved hans nåde, efter håpet skulde bli arvinger til det evige liv. Det er et troverdig ord, og dette vil jeg at du skal innprente, forat de som tror på Gud, må legge vinn på å gjøre gode gjerninger. Dette er godt og nyttig for menneskene; men dårlige stridsspørsmål og ættetavler og kiv og trette om loven skal du holde dig fra; for de er unyttige og gagnløse. Et menneske som gir sig av med vranglære, skal du vise fra dig, efterat du har formant ham én gang og én gang til, for du vet at han er forvendt og synder, dømt av sig selv. Når jeg sender Artemas eller Tykikus til dig, da gjør dig umak for å komme til mig i Nikopolis; for der har jeg tenkt å bli vinteren over. Zenas, den lovkyndige, og Apollos skal du med omhu hjelpe på vei, forat intet skal fattes dem. Også våre må lære å gjøre gode gjerninger, alt efter som det er trang til, forat de ikke skal være uten frukt. Alle som er hos mig, hilser dig. Hils dem som elsker oss i troen! Nåden være med eder alle!
Second Reading
II Corinthians 6
Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde. Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag! Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet, men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst, under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste; ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet, ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side; i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue, som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes, som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt. Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig. I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte. Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter! Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke? Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro? Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk. Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder, og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.
Second Reading
1 John 2:1-11
Mine barn! dette skriver jeg til eder forat I ikke skal synde; og om nogen synder, da har vi en talsmann hos Faderen, Jesus Kristus, den rettferdige, og han er en soning for våre synder, dog ikke bare for våre, men og for hele verdens. Og derav vet vi at vi kjenner ham: om vi holder hans bud. Den som sier: Jeg kjenner ham, og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er ikke sannheten; men den som holder hans ord, i ham er sannelig kjærligheten til Gud blitt fullkommen. På dette kjenner vi at vi er i ham. Den som sier at han blir i ham, han er og skyldig å vandre således som han vandret. I elskede! det er ikke et nytt bud jeg skriver til eder, men et gammelt bud, som I hadde fra begynnelsen; det gamle bud er det ord som I har hørt. Og dog er det et nytt bud jeg skriver til eder, og det er sant i ham og i eder; for mørket viker bort, og det sanne lys skinner allerede. Den som sier at han er i lyset, og som hater sin bror, han er ennu i mørket. Den som elsker sin bror, han blir i lyset, og det er ikke anstøt i ham. Men den som hater sin bror, han er i mørket og vandrer i mørket, og han vet ikke hvor han går hen, fordi mørket har blindet hans øine.
Second Reading
Colossians 2:16-23
La derfor ingen dømme eder for mat eller drikke, eller i spørsmål om høitid eller nymåne eller sabbat; disse ting er en skygge av det som skulde komme, men legemet hører Kristus til. La ingen frarøve eder kamp-prisen, om nogen prøver på det ved ydmykhet og engle-dyrkelse, idet han gir sig av med syner, blir opblåst uten grunn av sitt kjødelige sinn og ikke holder fast ved hovedet, hvorfra hele legemet, hjulpet og sammenføiet ved sine ledemot og bånd, vokser Guds vekst. Er I avdød med Kristus fra verdens barnelærdom, hvorfor gir de eder da, som om I levde i verden, slike bud: Ta ikke! smak ikke! rør ikke! - ting som dog alle sammen er bestemt til å fortæres ved bruken - efter menneskenes bud og lærdommer, som vel har ord for visdom ved selvvalgt dyrkelse og ydmykhet og mishandling av legemet, ikke ved noget som er ære verdt, bare til mettelse for kjødet?
Gospel
John 3
Og det var en mann av fariseerne som hette Nikodemus, en av jødenes rådsherrer; han kom til ham om natten og sa til ham: Rabbi! vi vet at du er en lærer kommet fra Gud; for ingen kan gjøre disse tegn som du gjør, uten at Gud er med ham. Jesus svarte og sa til ham: Sannelig, sannelig sier jeg dig: Uten at nogen blir født på ny, kan han ikke se Guds rike. Nikodemus sier til ham: Hvorledes kan et menneske fødes når han er gammel? kan han vel annen gang komme inn i sin mors liv og fødes? Jesus svarte: Sannelig, sannelig sier jeg dig: Uten at nogen blir født av vann og Ånd, kan han ikke komme inn i Guds rike. Det som er født av kjødet, er kjød, og det som er født av Ånden, er ånd. Undre dig ikke over at jeg sa til dig: I må fødes på ny! Vinden blåser dit den vil, og du hører den suser; men du vet ikke hvor den kommer fra, og hvor den farer hen; således er det med hver den som er født av Ånden. Nikodemus svarte og sa til ham: Hvorledes kan dette skje? Jesus svarte og sa til ham: Du er Israels lærer, og vet ikke dette? Sannelig, sannelig sier jeg dig: Vi taler det vi vet, og vi vidner det vi har sett, og I tar ikke imot vårt vidnesbyrd. Når jeg har sagt eder de jordiske ting, og I ikke tror, hvorledes skal I da tro om jeg sier eder de himmelske? Og dog er ingen steget op til himmelen uten han som er steget ned fra himmelen, Menneskesønnen, som er i himmelen. Og likesom Moses ophøiet slangen i ørkenen, således skal Menneskesønnen ophøies, forat hver den som tror på ham, skal ha evig liv. For så har Gud elsket verden at han gav sin Sønn, den enbårne, forat hver den som tror på ham, ikke skal fortapes, men ha evig liv; for Gud sendte ikke sin Sønn til verden for å dømme verden, men forat verden skulde bli frelst ved ham. Den som tror på ham, blir ikke dømt; den som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har trodd på Guds enbårne Sønns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elsket mørket fremfor lyset; for deres gjerninger var onde. For hver den som gjør ondt, hater lyset og kommer ikke til lyset, forat hans gjerninger ikke skal bli refset; men den som gjør sannheten, han kommer til lyset, forat hans gjerninger må bli åpenbaret; for de er gjort i Gud. Derefter kom Jesus og hans disipler til Judea, og han blev der sammen med dem og døpte. Men også Johannes døpte, i Ænon, nær ved Salim, fordi det var meget vann der, og folk kom dit og lot sig døpe; for Johannes var enda ikke kastet i fengsel. Det blev nu en trette mellem Johannes' disipler og en jøde om renselsen, og de kom til Johannes og sa til ham: Rabbi! han som var hos dig på hin side Jordan, han som du har gitt vidnesbyrd, se, han døper, og alle kommer til ham! Johannes svarte og sa: Et menneske kan ikke få noget uten at det er gitt ham fra himmelen. I er selv mine vidner at jeg sa: Jeg er ikke Messias, men: Jeg er utsendt foran ham. Den som har bruden, han er brudgom; men brudgommens venn, som står og hører på ham, gleder sig storlig over brudgommens røst. Denne min glede er nu blitt fullkommen. Han skal vokse, jeg skal avta. Han som kommer ovenfra, er over alle; den som er av jorden, er av jorden og taler av jorden. Han som kommer fra himmelen, er over alle; det han har sett og hørt, det vidner han, og ingen tar imot hans vidnesbyrd; den som har tatt imot hans vidnesbyrd, han har stadfestet at Gud er sanndru. For han som Gud har utsendt, taler Guds ord; for Gud gir ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han gitt i hans hånd. Den som tror på Sønnen, har evig liv; men den som ikke vil tro på Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede blir over ham.
Evening Prayer — Second Lesson
Ephesians 6
I barn! vær lydige mot eders foreldre i Herren! for dette er rett. Hedre din far og din mor - dette er det første bud med løfte - forat det må gå dig vel, og du må lenge leve i landet. Og I fedre! egg ikke eders barn til vrede, men fostre dem op i Herrens tukt og formaning! I tjenere! vær lydige mot eders herrer efter kjødet, med frykt og beven, i eders hjertes enfold, som mot Kristus, ikke med øientjeneste, som de som vil tekkes mennesker, men som Kristi tjenere, så I gjør Guds vilje av hjertet og med villig hu tjener som for Herren og ikke som for mennesker, da I vet at hvad godt enhver gjør, det skal han få igjen av Herren, enten han er tjener eller fri. Og I herrer! gjør likeså mot dem, så I lar være å true, da I vet at både deres og eders Herre er i himlene, og han gjør ikke forskjell på folk. For øvrig - bli sterke i Herren og i hans veldes kraft! Iklæ eder Guds fulle rustning, så I kan stå eder mot djevelens listige angrep; for vi har ikke kamp mot blod og kjød, men mot makter, mot myndigheter, mot verdens herrer i dette mørke, mot ondskapens ånde-hær i himmelrummet. Ta derfor Guds fulle rustning på, så I kan gjøre motstand på den onde dag og stå efter å ha overvunnet alt. Så stå da omgjordet om eders lend med sannhet, og iklædd rettferdighetens brynje, Og ombundet på føttene med den ferdighet til kamp som fredens evangelium gir, og grip foruten alt dette troens skjold, hvormed I skal kunne slukke alle den ondes brennende piler, og ta frelsens hjelm og Åndens sverd, som er Guds ord, idet I til enhver tid beder i Ånden med all bønn og påkallelse, og er årvåkne deri med all vedholdenhet og bønn for alle de hellige, og også for mig, at det må gis mig ord når jeg oplater min munn, så jeg med frimodighet kan kunngjøre evangeliets hemmelighet, for hvis skyld jeg er sendebud i lenker, at jeg må tale med frimodighet derom, således som jeg bør tale. Men forat også I skal kjenne min tilstand, hvorledes jeg har det, skal Tykikus fortelle eder alt, han den elskede bror og tro tjener i Herren, som jeg just derfor sender til eder at I skal få vite hvorledes det er med oss, og at han skal trøste eders hjerter. Fred være med brødrene, og kjærlighet med tro, fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus! Nåden være med alle dem som elsker vår Herre Jesus Kristus i uforgjengelighet!
Gospel
John 1:19-34
Og dette er Johannes' vidnesbyrd, da jødene sendte prester og levitter fra Jerusalem for å spørre ham: Hvem er du? Da bekjente han og nektet ikke; han bekjente: Jeg er ikke Messias. Og de spurte ham: Hvad da? Er du Elias? Han sa: Det er jeg ikke. Er du profeten? Og han svarte: Nei. De sa da til ham: Hvem er du? så vi kan gi dem svar som har sendt oss; hvad sier du om dig selv? Han sa: Jeg er en røst av en som roper i ørkenen: Gjør Herrens vei jevn, som profeten Esaias har sagt. Og de som var utsendt, var fariseere, og de spurte ham: Hvorfor døper du da, når du ikke er Messias, og heller ikke Elias, og heller ikke profeten? Johannes svarte dem: Jeg døper med vann; midt iblandt eder står den I ikke kjenner, han som kommer efter mig, han hvis skorem jeg ikke er verdig til å løse. Dette skjedde i Betania på hin side Jordan, hvor Johannes døpte. Dagen efter ser han Jesus komme til sig og sier: Se der Guds lam, som bærer verdens synd! Det er ham om hvem jeg sa: Efter mig kommer en mann som er kommet foran mig, fordi han var før mig. Og jeg kjente ham ikke; men forat han skulde åpenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døper med vann. Og Johannes vidnet og sa: Jeg har sett Ånden komme ned som en due fra himmelen, og han blev over ham. Og jeg kjente ham ikke; men han som sendte mig for å døpe med vann, han sa til mig: Den du ser Ånden komme ned og bli over, han er den som døper med den Hellige Ånd; og jeg har sett det, og jeg har vidnet at han er Guds Sønn.
Gospel
Matthew 8:14-22
Og da Jesus kom inn i Peters hus, så han at hans svigermor lå til sengs og hadde feber; og han rørte ved hennes hånd, og feberen forlot henne; og hun stod op og tjente ham. Men da det var blitt aften, førte de til ham mange besatte, og han drev åndene ut med et ord, og alle dem som hadde ondt, helbredet han, forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias, som sier: Han tok våre skrøpeligheter på sig og bar våre sykdommer. Men da Jesus så meget folk omkring sig, bød han disiplene å fare med ham over til hin side. Og en skriftlærd kom og sa til ham: Mester! Jeg vil følge dig hvorhen du går. Og Jesus sa til ham: Revene har huler, og himmelens fugler reder; men Menneskesønnen har ikke det han kan helle sitt hode til. Men en annen, en av hans disipler, sa til ham: Herre! gi mig først lov til å gå bort og begrave min far! Men Jesus sa til ham: Følg mig, og la de døde begrave sine døde!
Gospel
Matthew 18
I samme stund kom disiplene til Jesus og sa: Hvem er den største i himlenes rike? Og han kalte et lite barn til sig og stilte det midt iblandt dem og sa: Sannelig sier jeg eder: Uten at I omvender eder og blir som barn, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike. Derfor, den som gjør sig liten som dette barn, han er den største i himlenes rike; og den som tar imot ett sådant barn for mitt navns skyld, tar imot mig; men den som forfører en av disse små som tror på mig, for ham var det bedre at det var hengt en kvernsten om hans hals og han var nedsenket i havets dyp. Ve verden for forførelser! for forførelser må komme; men ve det menneske som forførelsen kommer fra! Men om din hånd eller din fot frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! det er bedre for dig å gå halt eller vanfør inn til livet enn å ha to hender eller to føtter og bli kastet i den evige ild. Og om ditt øie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! det er bedre for dig å gå enøiet inn til livet enn å ha to øine og bli kastet i helvedes ild. Se til at I ikke forakter en av disse små! for jeg sier eder at deres engler i himmelen ser alltid min himmelske Faders åsyn. For Menneskesønnen er kommet for å frelse det som var fortapt. Hvad tykkes eder? om et menneske har hundre får, og ett av dem forviller sig, forlater han da ikke de ni og nitti i fjellet og går bort og leter efter det som har forvillet sig? Og hender det at han finner det, sannelig sier jeg eder: Han gleder sig mere over det enn over de ni og nitti som ikke har forvillet sig. Således er det ikke eders himmelske Faders vilje at en eneste av disse små skal fortapes. Men om din bror synder mot dig, da gå bort og irettesett ham i enrum! hører han på dig, da har du vunnet din bror; men vil han ikke høre, da ta ennu en eller to med dig, forat enhver sak skal stå fast ved to eller tre vidners ord. Men hører han ikke på dem, da si det til menigheten! men hører han heller ikke på menigheten, da skal han være for dig som en hedning og en tolder. Sannelig sier jeg eder: Alt det I binder på jorden, skal være bundet i himmelen, og alt det I løser på jorden, skal være løst i himmelen. Atter sier jeg eder: Alt det to av eder på jorden blir enige om å bede om, det skal gis dem av min Fader i himmelen. For hvor to eller tre er samlet i mitt navn, der er jeg midt iblandt dem. Da gikk Peter til ham og sa: Herre! hvor ofte skal min bror synde mot mig og jeg tilgi ham det? så meget som syv ganger? Jesus sa til ham: Jeg sier dig: Ikke syv ganger, men sytti ganger syv ganger. Derfor er himlenes rike å ligne med en konge som vilde holde regnskap med sine tjenere. Men da han begynte på opgjøret, blev en ført frem for ham, som skyldte ti tusen talenter. Men da han ikke hadde noget å betale med, bød hans herre at han skulde selges, han og hans hustru og barn og alt det han hadde, og at der skulde betales. Da falt denne tjener ned for ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig alt sammen! Da ynkedes denne tjeners herre inderlig over ham, og lot ham løs og eftergav ham gjelden. Men da denne tjener gikk ut, traff han en av sine medtjenere som skyldte ham hundre penninger, og han tok fatt på ham og holdt på å kvele ham og sa: Betal det du skylder! Da falt hans medtjener ned og bad ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig! Men han vilde ikke; han gikk bort og kastet ham i fengsel, til han betalte det han var skyldig. Men da hans medtjenere så hvad som skjedde, blev de meget bedrøvet, og de kom og fortalte sin herre alt det som var skjedd. Da kalte hans herre ham for sig og sa til ham: Du onde tjener! all din gjeld eftergav jeg dig, fordi du bad mig; burde ikke også du forbarme dig over din medtjener, likesom jeg forbarmet mig over dig? Og hans herre blev vred, og overgav ham til dem som piner, inntil han betalte alt det han var ham skyldig. Således skal også min himmelske Fader gjøre med eder om ikke enhver av eder av hjertet tilgir sin bror.
A daily plan reading through Scripture in course. Bible text is in the public domain. (Norsk Bibel)
Today's readings, every morning
Bosko brings the daily readings for your tradition to your day — with a reflection, the full Bible in 30 translations, and the liturgical calendar, in 18 languages.
